|
Kaassassuk.com
7 former for Intelligens (Howard Gardners teorier )
1.Den logisk-matematiske
(evnen til at opdage mønstre, tænke logisk og ræsonnere).
Person med masser af logisk intelligens er interesseret i mønstre, kategorier og relationer. De er tiltrukket af matematiske problemer, strategi spil og eksperimenter
2.Den sproglige
(evnen til at beherske sprog, herunder bruge dem som støtte til at huske informationer).
Person med denne form for intelligens nyder at skrive, læse, fortælle historier eller laver crossword puzzles
3.Den rumlige/visuelle
(evnen til visuelt at placere ting rummeligt).
Disse personer tænker i billeder og billeder. De kan blive fascineret af labyrinter eller puslespil, eller tilbringer fritiden tegning, bygning med Legos eller dagdrømmer.
4.Den musiske
(evnen til at genkende/forstå og skabe lyd og musik).
Musikalske personer synger altid eller tromme for sig selv. De er normalt meget opmærksomme på lyde, andre kan gå glip af. Disse studerende er ofte diskriminerer lyttere.
5.Den kropslige-kinæstetiske
(evnen til at bruge bevidstheden til at koordinere kroppen).
Disse personer proces viden gennem kropslige fornemmelser. De er ofte atletiske dansere eller god til håndværk såsom syning eller til træbearbejdning.
6.Den interpersonlige
(evnen til at forstå andres følelser og hensigter).
Personer, der er førende blandt deres jævnaldrende, der er gode til at kommunikere, og som synes at forstå andres følelser og motiver i besiddelse af interpersonelle intelligens.
7.Den intrapersonlige
(evnen til at forstå sine egne følelser og hensigter).
Disse personer kan være genert. De er meget bevidste om deres egne følelser og er selvmotiverende.
_______________________________________________________________
Selvom Gardners 7 intelligenser opfattes som medfødte, sker der gennem et individs udvikling fra barneårene til voksenalderen en udvikling, der ændrer den måde, hvorpå intelligenserne anvendes og kompetencer udvikles.
Individet udvikler sin læringsmetode fra ”rå” efterligning til en mere avanceret bearbejdning. Den mere avancerede bearbejdning fordrer i læringsmæssig sammenhæng en bevægelse fra simpel ”gå på opdagelse” til anvendelse af symboler og begreber for at komme til en dybere forståelse.
I uddannelserne efter folkeskolen har de studerende nået ungdoms-/voksenalderen og har lagt den første ”primitive” prøven sig frem bag sig. Derfor kan en mere symbolbaseret indlæring ikke undgås. Det betyder imidlertid ikke, at al læring skal favorisere alene de logisk-matematiske og sproglige intelligenser. Det er tværtimod sådan, at de øvrige 5 intelligenser i ungdoms- og voksenalderen er af stor betydning. Indenfor håndværksfagene har den rumlige (visuelle) og den kropslige-kinæstetiske intelligens stor betydning for udvikling af de håndværksmæssige færdigheder. Men også evnen (intelligenserne) til at forstå sig selv og agere i forhold til andre har særlig betydning i ungdomsårene.
Det er vigtigt, at de personer får en oplevelse af succes, og netop ved at tage udgangspunkt i de forskellige intelligenser dannes det læringsmæssige grundlag for, at de studerendes intelligenser kan komme til udfoldelse, og at læringen inden for et eller flere områder opfattes som en succes.
At veksle i et læringsforløb mellem de ovenfor nævnte 5 læringsprincipperprincipper kan i sig selv bidrage til en sådan bredde i læringsforløbet, at så mange som muligt af de 7 intelligenser kommer til deres ret. Men også inden for de enkelte læringsprincipper må man tilrettelægge materialet sådan at så mange som muligt af de ”7 intelligenser” inddrages.
|
